Om Guldskoven
Velkommen i Guldskoven
I en tid hvor meget bliver hurtigt, ens og digitalt, savner jeg det unikke: ting med sjæl og en historie, som man kan fordybe sig i.
Det er det, Guldskoven handler om.
Sådan startede det
Det begyndte i det små. Jeg købte spændende ting, jeg faldt over hist og her, og det tog ærligt talt lidt overhånd. Samtidig stod jeg et sted i livet, hvor jeg havde lyst til at kaste mig over et nyt projekt. Og tadaa, her er vi.
Hvorfor Guldskoven?
Navnet startede som "Guld og grønne skove", da jeg solgte mine første fund på Instagram. Da butikken skulle have sit eget hjem, blev det til Guldskoven: stedet hvor man finder guldet.
Hvor kommer skattene fra?
I dag finder jeg primært mine fund hos troværdige auktionshuse, hvor tingene har en dokumenteret historie og proveniens. Med tiden vil jeg udvide jagten, men alting har sin start.
Jeg undersøger hver ting grundigt og beskriver altid stand og eventuelle skader ærligt, så du ved præcis, hvad du får.
Hvad du finder her
Jeg falder for det smukke, det sjældne og det, der har charme og vækker en følelse af nostalgi. Om det gemmer sig i ler, kunst, møbler eller indretning er underordnet. Alt med sjæl er velkomment i Guldskoven.
Fra mig til dig
Jeg brænder for hver eneste ting, jeg køber hjem. Og det bedste ved det hele er, når den finder et nyt hjem hos en, der bliver glad for den. Derfor går jeg op i personlig kontakt og god service. Har du spørgsmål til en ting, så skriv endelig. Så svarer jeg selv.
Velkommen indenfor.
– Mattias